Om at det nok skal gå.

Det prøver jeg i hvert fald at fortælle mig selv. Jeg vågner op med en dårlig følelse hver dag. Det er fordi jeg drømmer om ham. Han er med i alle drømmene. På en eller anden mærkelig måde, får han viklet sig derind. Ind i drømme som ikke omhandler ham overhovedet. Min underbevidsthed vil vist ikke give slip.

I dag ville vi have haft årsdag. Det gør ondt at tænke på. Jeg har ingen planer for dagen, så er bange for at knuden i min mave, bliver mere uudholdelig.

Det er svært at komme ud af sengen, men jeg tvinger mig selv til det. Jeg ved at det hjælper på humøret, når man kommer igang. Nu har jeg tændt stearinlys, lavet mig en kop te og lytter til Frank Ocean. Så skal det nok gå. Skal det ikke?