tirsdag den 28. maj 2013

Om en gammel veninde.

Det hele startede, da min roommate (som også var min bedste veninde) og jeg sad en aften og snakkede om, at vi ville have en kæreste. Hun havde været i militæret og havde flere gange snakket om hendes sergent. Han var lækker, sød og lige noget for mig. Vi endte med, for sjov, at prikke til ham på Facebook. Han bed i, vi mødtes og vi blev begge forelskede som aldrig før. Min veninde havde ikke tænkt så langt. Hun blev jaloux på vores store forelskelse. Hun ville have det samme. Og oven i det følte hun at jeg forsvandt langsomt fra hende. Det hele blev meget værre, da jeg valgte at flytte væk fra vores lille hyggelige lejlighed, for at flytte op til ham. Vi mistede kontakten. Eller rettere; vi blev dødeligt uvenner.

Hun skrev til mig i vinters, og vi fik en bedre stemning i mellem os. Der var aldrig tale om et møde, og jeg havde egentlig heller ikke lyst. Men da alt det skete, og kæresten blev til en ex, så savnede jeg hende hele tiden. Hun var den eneste af mine veninder, der rigtig kendte ham. Og den eneste som også kendte mig 100%. Hun ved hvor besværlig jeg kan være. Hun har trøstet mig, når jeg har fået angstanfald. Og hun ville gøre alt for mig. Jeg skrev til hende den anden dag, og vi fik arrangeret et møde. Det var så i går. 

Det er altid mærkeligt, at møde et menneske som har været så tæt på én. Vi har ikke set hinanden i lang tid, og meget har ændret sig. Men alligevel er man jo som person stadig den samme. Vi snakkede om ham. Min ex. Hun var i chok over det, men forstod ham godt. Det var lidt hårdt, at skulle genfortælle hele historien igen. Jeg tror, at jeg prøver at skubbe det hele væk. Prøver at lade være med at tænke på detaljerne. Så det var lidt som at rive et gammelt sår op. Jeg kunne mærke tårerne presse på flere gange, og jeg kunne mærke savnet lidt mere. Men det var dejligt, at snakke med hende om det. Dejligt med én der kender mig så godt, og også ved hvordan han er. 
Hun har selv fået en kæreste, og det går rigtig godt mellem dem. Jeg var før mødet i tvivl, om jeg kunne tåle, at høre om et velfungerende forhold. Og det var da også lidt hårdt, at høre om deres sexliv. Min ex og jeg havde virkelig god sex, og han var den første, jeg virkelig tændte på. Sådan helt igennem. Jeg har siden bruddet, stadig ikke set én eneste fyr som jeg synes er flot. Det er lidt skræmmende.

I nat drømte jeg igen om ham. Det gør jeg jo hver nat. Men i nat var alting godt, og vi var sammen. Det gør, at jeg savner ham mere i dag. Eller i hvert fald her til morgen. Jeg har lyst til at skrive til ham. Jeg var jo i Aalborg i weekenden, og det var så dejligt. Men måske er det også derfor, at jeg savner ham mere lige nu. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar