Jeg har altid sovet meget let. Der skal ikke meget til, før jeg vågner. Især i disse tider er det svært for mig at sove. Jeg sover to timer af gangen og sætter altid en serie på, når jeg vågner. Nok mest for at undgå at tænke. Og så er det vel også lidt en tvangstanke.
For nogle år tilbage lærte min psykolog mig, at sove uden mine 'vaner', men det er vendt tilbage de sidste par måneder, hvor jeg psykisk ikke har haft det særlig godt.
Nå, men i nat var ingen undtagelse. Jeg sover i disse dage hos min storebror, bare for at få lidt adspredelse og selskab. Jeg faldt tidligt i søvn, men vågnede da han skulle i seng. Og siden da kunne jeg ikke sove.. Jeg lå vågen hele natten. Jeg blev så irriteret på mig selv og mine dumme tanker. Hvorfor kan jeg ikke bare tænke på noget godt, og så falde i søvn med et smil på læben? Jeg tænker alt for meget og bekymrer mig om de mærkeligste ting. Især kl 3 om natten.
Da det endelig blev morgen blev tankerne også lysere. Jeg gik en lang tur og endte på biblioteket, hvor jeg kunne fordybe mig i bøger og ikke nervøse tanker. Tanker om hvor jeg er om et halvt år? Og om jeg nogensinde bare bliver glad og bekymringsfri.
Da jeg kom hjem og klokken efterhånden blev 17, faldt jeg i søvn (!!). Så nu med en omvendt døgnrytme, kan jeg sikkert se frem til endnu en søvnløs nat med farlige tanker.
Bortset fra mine mange negative indlæg, så kan jeg faktisk mærke en fremgang. Jeg begynder at kunne mærke den gamle positive pige inde bagved. Jeg tror jeg må acceptere, at hun tager tid at finde frem. Men når jeg så har fundet hende frem, så er det forhåbentligt for at blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar